Det siges, at det er bedre at forebygge end at helbrede og dette gælder også for vore familiedyr.For at give den bedst mulige beskyttelse mod en række sygdomme lader vi dem vaccinere. Princippet i beskyttelsen er at udsætte dyret for smitten i en svækket/død udgave således kroppen danner antistoffer og derved møder forberedt, såfremt den på et senere tidspunkt møder en ”virkelig” smitte. Dette gør, at dyret kan bekæmpe sygdommen væsentligt bedre end hvis den aldrig eller kun sjældent er blevet vaccineret. Årsagen til, at det er nødvendigt at revaccinere er, at effekten aftager over tid.
I Danmark kan hunde vaccineres for parvovirusdiarré, hundesyge, leverbetændelse, parainfluenza (en del af kennelhosten), leptospirose, Bordetella bronchiseptica (en anden del af kennelhosten) samt rabies (hundegalskab).
Kattene kan til gengæld vaccineres for kattesyge, katteinfluenza, chlamydia, katteleukæmi samt rabies.
Vaccinerne kan aldrig yde 100% garanti for ingen sygdomsudbrud, men vil gøre at f.eks. parvovirusdiarré forløber mere ukritisk og uden en dødelig udgang som det kan være tilfældet hos ikke-vaccinerede hunde.
Det optimale vaccinationsprogram afhænger af om dyret er hvalp/killing, voksen eller drægtig. Hvalpene får antistoffer fra deres mor gennem råmælken og disse bevarer deres virkning passivt i 6-12 uger. Hvalpene vaccineres derfor oftest første gang som 8-ugers og revaccineres som 12-ugers.
Det samme gør sig gældende for killinger. Vaccinen holdes ved lige ved årlig revaccination; dette er det bedste gennemsnit for hvor længe en vaccine formodes at virke for fuld styrke. Hundyr, der ønskes drægtige, bør altid holdes vaccineret.
Hyppigheden, hvormed en vaccination skal gentages, afhænger af det formodede antistofniveau i blodet som dyret opnår efter basisvaccinationerne. Dette er målt i kliniske afprøvninger og er individuelt; immunstatus er generelt lavere hos unge og gamle dyr, syge dyr, drægtige og diegivende dyr. Effekten af den paraplyvaccine (polyvalent vaccine, der beskytter mod flere sygdomme i én injektion), der almindeligvis anvendes, undersøges normalt ikke. Desuden er der individuel forskel i det smittepres ens hund eller kat udsættes for; dyr der f.eks. skal på udstillinger og på pension møder er udsat for et større smittepres. Når man skal fastsætte intervallerne, skal man overveje, hvor godt man ønsker dyret dækket for de enkelte sygdomme. For hundenes vedkommende dækker vaccinen i 2 år ved hundesyge og parvovirus, mens parainfluenza og leptospirose delen holder i 1 år. Rabies vaccinen dækker i 3 år hos voksne dyr.
Normalt er risikoen for bivirkninger ved vaccination af dyr meget lille, men dette kræver at dyret er rask og sund, idet immunforsvaret belastes i en kortere periode. Der kan komme en lille hævelse på injektionsstedet og dyret kan virke træt det første døgn. Yderst sjældent ses en allergisk reaktion indenfor de første 10-30 min. og dette kræver behandling hos dyrlægen.